Danskernes kørselsvaner

Danskernes kørselsvaner

Ny analyse af danskernes kørselsvaner i december: Jul på hjul

Kilometertælleren ruller lystigt i december, hvor mange danskere kører på julevisit. Faktisk tilbringer 40 % af danskerne mere tid i bilen i december end resten af året.

Det er YouGov og Statoil, der har taget pulsen på, hvor meget danskerne kører i julen, og hvad vi laver på julekøreturen. Musik, planlægning, mad og drikke er store hits. Men selvom vi kører lystigt derudaf i december, hænger danskerne fast i fordomme om kaffe på farten, og mange glemmer at få styr på brødbeholdningen i juledagene.

Statoil og YouGov har gennemført en analyse blandt 1355 bilister. De dugfriske tal er indsamlet fra d. 5. – 9. december 2014 og viser, at i december tilbringer 40 pct. af danskerne mere tid i bilen end resten af året. Og det er de yngre (18 -34 årige), der slider dækkene mest i december (51 pct.).

”Vi kan godt mærke, at december er en stor køremåned – der er travlt ved brændstofpumpen, men især personalet i butikken skal være ekstra rappe med kaffe, friskpresset juice og nybagt brød, for, som vores analyse også viser, forkæler mange danskere sig selv med en kop kaffe og lidt ekstra godt på deres julekøretur”, fortæller Ann Kirstine Havsteen, kommunikationsdirektør hos Statoil Fuel & Retail.

Annonce:

I praksis kører 16 pct. mere end 400 kilometer ekstra, og 7 pct. sniger sig op over 600 kilometer ekstra i december. Og ifølge Statoils analyse kører 45 pct. af ”juleturs-danskerne” 200 kilometer eller mere i december, end de gør resten af året.

Der planlægges til lyden af julehitsJulen er travl, og danskerne spilder da heller ikke tiden, når de sidder i bilen i december. For der bliver planlagt på livet løs. Der planlægges både hvilke aktiviteter, der skal laves i juledagene (10 pct.) samt julegaveindkøb (19 pct.). Tallet dækker dog over en markant forskel. 23 pct. af kvinderne planlægger julegaveindkøbene på bilturen – kun 15 pct. af mændene gør det samme …

Vi pepper dog praktikken op med musik, og rocker af sted i takt med kilometerne. Og helst til julemusik. 29 pct. af danskerne hører nemlig julemusik i bilen i december – enten som playlister, fra CD eller særlige julekanaler.

Nemt men sløjtSætningen ’kaffe og brød fra tankstationen’ vækker generelt ikke mange varme følelser hos danskerne, om end en fjerdedel vurderer, at det trods alt er blevet bedre de senere år. Analysen viser, at 47 pct. fortsat mener, at kaffe fra tankstationen enten er kedelig, er dårlig kvalitet eller bare et nødvendigt onde på turen.

”Vores undersøgelse viser, at der her er noget at arbejde på. Vi har netop fået et helt nyt kaffe- og brødkoncept i vores butikker. Og tro det eller ej – det er faktisk det bedste af det bedste. Vores nye kaffemaskiner giver en kaffeoplevelse, som ellers kun en barista kan give. Vores brød er udviklet med fokus på høj kvalitet og god smag. Det tager nok tid at bryde myten om kedeligt brød og sløj kaffe, men jeg tror, at vi kan. Vi giver også smagsgaranti på størstedelen af vores nye sortiment”, lyder det fra Ann Kirstine Havsteen.

Og anerkendelsen af, at kvalitetskaffe og tankstation godt kan hænge sammen, er måske på vej. For dem der kører bil dagligt er væsentligt mere positive, end dem, der kun kører 1-3 gange om måneden og/eller sjældent kører bil.

Frisk brød i juledagene Selv om analysen viser, at jul på hjul giver ekstra tid til planlægning af diverse gøremål, så bliver mange af os brødflove i juletiden. Faktisk har hver tredje dansker prøvet at stå og mangle brød til julefrokosten eller morgenmaden i juledagene. For mænds vedkommende er dette tal 38 pct. mod 29 pct. for kvinderne.

Men hvad gør danskerne så, når de står og mangler brød, og størstedelen af landets butikker er lukkede?

Analysen viser her, at 45 pct. af os kører på tanken for at købe brød, 33 pct. går i gang med at bage, og 6 pct. låner brød hos naboen.

Et adfærdsmønster som Statoil gerne ser ændret:

”Med vores nye brød, synes jeg, vi er fuldt på højde med de bedste bagere. Og vi vil nå der til, at danskerne kører til os, når de skal bruge et rigtig godt brød. Ikke kun når de er på farten, eller når alle andre muligheder holder lukket ”, slutter Ann Kirstine Havsteen.

For at få danskerne til at smage det nye brød har Statoil valgt at samtlige af deres 186 stationer fra tirsdag d. 16. december til lørdag d. 20. december omdeler brødposer til deres nærmeste naboer. På søndag d. 21. december kan alle der har modtaget en brødpose gå ned og hente morgenbrød hos deres nye ”lokale bager”.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1504 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 5. – 9. december 2014. 1355 af de interviewede er bilister.

Annonce:

Skriv et svar